E-bøger

Jeg planlægger at udgive en bogserie om at lave 3D-modellering: “3D i Blender – fra firkant til fri fugl“. Samlet set vil bøgerne blive en komplet guide for alle, der har lyst til at lære at bygge 3D-modeller på computeren og animere dem.

Bøgerne kommer til at gå i dybden med alle funktioner i programmet, Blender, og kan således også bruges som opslagsværk for rutinerede 3D-designere.

P.t. er den første bog til gennemlæsning. Det er en opgavebog, som guider en gennem Blenders fabelagtige univers af 3D-magi! Denne opgavebog vil danne udgangspunkt for min fremtidige undervisning i 3D-modellering.